Skriv gode referater

Det er ikke en sur tjans at være referent

  • Får du skrivekrampe, og kan du ikke følge med mødets tempo?
  • Føler du dig stresset under mødet og fortvivlet over dine notater efter mødet?

Lær at få styr på alt dette, og opdag, at det er en sjov opgave at være referent.

Et spørgsmål om teknik
Lær at tage dækkende notater – uden at gå glip af det væsentlige. Lær også at omsætte dine notater til læsevenlige og professionelle referater. Til det bruger vi to forskellige teknikker.

Målgruppe
Kurset i notat- og referatteknik er både for dig som referent og for alle andre, som deltager i møder, undervisning eller præsentationer, som de skal gengive eller huske bagefter.

Udbytte
Du bliver bedre til at lytte fokuseret og aktivt – og samtidig få notaterne ned på papiret. Du kommer af med din ‘referent-stress’. Dine notater vil kunne bruges for evigt – også når du ikke længere husker mødet. Endelig får du konkrete værktøjer til at skrive mere læsevenlige og professionelle referater.

Indhold
Kurset veksler mellem teoretiske oplæg og masser af praktisk træning. Du tager notater og skriver referater af møder, fagtekster, interviews, videoptagelser etc.

På kurset kommer vi blandt andet ind på:

  • Forskellige referat- og mødeformer
  • Referatets formelle opstilling
  • Referentrollen – rettigheder og ansvar
  • Referentens arbejde før, under og efter mødet
  • Samspillet mellem referent og mødeleder
  • Den lineære notatteknik
  • Zigzag-metoden – en gave til referenten
  • Mindmap – et spændende og godt alternativ
  • Sproget i referatet.

Pris og praktisk

PRIS:
Vi giver altid en fast pris på en opgave for jer.

PRAKTISK:
Alle arrangementer afholdes hos jer, og vi kommer gerne rundt i hele Danmark.

Vi sammensætter gerne elementer fra de enkelte kurser og skræddersyr et kursus, som passer præcis til jer.

KONTAKT APOSTROF:
Mail: kontakt@apostrof-2021.local
Telefon: (+45) 26 25 26 22.