Skriv gode e-mails
Brev eller samtale?
E-mailen er blevet den kommunikationsform, som de fleste foretrækker; dels fordi det ikke tager lang tid at skrive og sende e-mails, dels fordi man selv kan bestemme, hvornår man vil læse og besvare sine e-mails. Mange opfatter e-mailen som en mellemting mellem et brev og en telefonsamtale. Når du skriver e-mails, kan du tage det bedste fra både talesprog og skriftsprog.
Målgruppe
Kurset henvender sig til dig, som vil lære at skrive gode og professionelle e-mails.
Udbytte
På dette kursus lærer du at bruge en simpel model, der gør det let for dig at skrive gode e-mails, hvor sprogbrugen og indholdet er tilpasset modtageren.
Indhold
På kurset får du en række værktøjer, som giver dig mulighed for at skrive og strukturere e-mails. Vi kommer også ind på sprog og stil og vigtigheden af at skrive præcist og forståeligt.
Vi ser på disse elementer:
- Indhold (nødvendige og overflødige informationer og informationernes rækkefølge)
- En simpel struktur i e-mails, der virker hver gang
- Gennemgang af overskuelige skriveregler
- Tone, stil og ordvalg
- En enkel måde at få modtageren til at reagere eller svare
- Start- og sluthilsner
- Emnelinje og modtagere
- Opstilling og formelle regler
- God e-mailkultur.