Mindmap – skab overblik

Hjernen tænker i billeder
Mindmap er en meget effektiv metode til at få oplysninger ind i og ud af hjernen. Det er en kreativ og logisk teknik til at tage og bearbejde noter, der i bogstaveligste forstand tegner et kort over dine idéer.

Alle Mindmaps har visse ting til fælles. De har en naturlig struktur, og de bruger linjer, symboler, ord, farver og billeder i forhold til enkle begreber, som er naturlige for hjernen.

Et Mindmap omdanner en lang liste over monotone oplysninger til et velorganiseret diagram, som er let at huske, og som fungerer i overensstemmelse med hjernens naturlige måde at forstå tingene på.

Målgruppe
Kurset er for dig, der ønsker nogle enkle teknikker til hurtigt at notere idéer, møder, samtaler og tekster i en overskuelig struktur.

Udbytte
Du får kendskab til et enkelt og effektivt værktøj, som kan hjælpe dig med overblikket  i mange skriftlige og mundtlige situationer.

Indhold
Vi ser på nogle metoder, der kan hjælpe dig med at få overblik og at blive struktureret, når du har brug for at notere, huske eller udvikle idéer og planlægge din hverdag.

  • Du får styr på såvel de store linjer som detaljerne i et omfattende materiale
  • Du får overblik som taler, referent, projektleder etc.
  • Du lærer at lave dit manuskript på ét ark – uanset størrelsen på din opgave
  • Du får inspiration til at samle nye idéer og indfald undervejs
  • Du lærer at være kreativ på kommando
  • Du lærer at få de relevante noter ned på papiret
  • Du lærer at bevare overblikket – også i pressede situationer.

Pris og praktisk

PRIS:
Vi giver altid en fast pris på en opgave for jer.

PRAKTISK:
Alle arrangementer afholdes hos jer, og vi kommer gerne rundt i hele Danmark.

Vi sammensætter gerne elementer fra de enkelte kurser og skræddersyr et kursus, som passer præcis til jer.

KONTAKT APOSTROF:
Mail: kontakt@apostrof-2021.local
Telefon: (+45) 26 25 26 22.